Vi mødes på Kap Farvel


Livet på Boulevarden afspejler sig på dette album, der er indspillet i Nashville - og den lokale presse bakker op: Rent musikalsk har livsstilsmusikeren og sangeren Ole Berthelsen fra Aalborg vist aldrig været så alsidig - og spændende som på "Vi mødes på Kap Farvel" 



GUCD 14 Gurre Records 2004 
Vi mødes på Kap Farvel - nomadeeksistensr på livets stormombuste hav 
Indspillet i Masterlink Studio - Nashville 
d. 12-14/5 2004 

Ole Albrechtsen: Akk. guitar, el-guitar, dobro-guitar, kor 
Charlie McCoy: Akk. guitar, Vibrafon, Mundharpe 
Billy Linneman: Kontrabas 
Larry Paxton: Kontrabas 
Sam Bacco: Percussion og trommer 
Hargus Pig Robbins: Flygel, Hammond B3 
Ole Berthelsen: Akk. guitar, sang 

Produceret af Ole Albrechtsen 
Indspillet af Chad Hailey og Rob Clark 

 

Kor og Jenny J: Marianne Christensen

indspillet i DK hos Olsen lyd. 
Mixet hos Olsen Lyd - Pandrup

af Erik Olsen, Ole Albrechtsen og Ole Berthelsen 

 

Artwork: Ole Berthelsen




Vi mødes på kap farvel
Det siges om farvandet ved Kap Farvel, at det er verdens mest ufarbare, og historien fortæller om utallige skibsforlis på dette sted - nogle vil kalde det for verdens ende. Men en sømand jeg kender fortæller mig også, at Kap Farvel er et af verdens smukkeste steder – når vejret ellers arter sig og kursen er sat. 
Forestil dig dette øde stormombruste hav, hvor ensomme sejlere eller skibsbrudne slås med et spinkelt håb om at få land i sigte eller at nogen vil komme dem til undsætning. Konverter dette scenario til ”Portland/Nordkraft-” Aalborg og forestil dig Kap Farvel som en nattebeværtning, hvor nomadeeksistenserne driver ind for en stund. 
Jeg bor selv i Aalborg – i huset som du ser på forsiden af CDèn. Her i mit nabolag møder jeg nomadeeksistenserne som har givet mig stof til denne samling sange: Jane og Michael, Kaj på bænken,Mor der aldrig kom, sømanden og den vildfarne søn. 
Sangene er indspillet i Masterlink Studio i Nashville TN sammen med musikerne: Ole Albrechtsen (Producer): Dobro- Akk.- og El-guitar, Charlie McCoy: Mundharpe, Vibrafon Akk. Guitar. Hargus Pig Robbins: Flygel og Hammond-orgel. Larry Paxton og Billy Linnemann: Kontrabas. Sam Bacco: Percussion og trommer. 
Indspilningen foregik over et par dage i Maj 2004, som ”Live in Studio”. De amerikanske musikere kendte ikke musikken på forhånd og indholdet i teksterne fornemmede de gennem dialogen i studiet. Dette har givet indspilningerne en umiskendelig karakter af søgen og indlevelse – en ægthed og intensivitet som indfrier mine bedste forventninger til formidling af budskabet i sangene. Mix og Mastering er foregået i DK ligesom Marianne Christensen her har tilføjet korstemmer og lagt stemme til frække Jenny J. 

I dag er det mig - i morgen måske dig ( Gl. gårdsangervise )