9. kapitel

Første gang man kysser en pige, registrerer man det nøje. Den næste også, og den næste og den næste. Man tæller kyssene. Senere er det faktorer som varighed og graden af erotik der giver indflydelse på den status og accept man kan vinde i drengegruppen. Vigtigst er dog, hvem man har kysset. Er det en af de grimme, en der smager af Hot dogs og andre ildelugtende mikroorganismer ? Er det en genert og sky bænkevarmer - Er det måske en af de nemme, der lader alle og enhver kramme og kysse sig nede i cykelkælderen, eller er det en af dem der ser godt ud, og inviterer en hjem på sofaen i forældrenes stue til en romantisk flirt. En man kommer rigtig sammen med, og går hånd i hånd med gennem byen ? Enhver dreng kender til denne pointskala. De naive plumper selvfølgelig igennem, men man dummer sig kun en gang - som f.eks. ved at prale med at have kysset - Jordens undergang.

Det er selvfølgelig kun et tænkt eksempel, for jeg kender virkelig ingen der har kysset " Jordens undergang" . Hun er den grimmeste pige i byen. Måske er hun flink nok og har et hjerte af guld - men bare det at blive set i nærheden af hende kan være farligt, og nok til rygtedannelser som f. eks:

- Nåe - du kommer sammen med "Jordens undergang" - hva ? Nå ikke,men du stod da sammen med hende henne på torvet.

Næ , sine erobringer og erfaringer gør man i flok - nede bag ved varmecentralen en sommeraften i juni. Her står Gurli og Inge parat til at ta` imod.

De er klamme af sved, men beholder bluserne på, for tænk hvis gårdmanden eller varmemester Frost kommer. Drengene er ikke ligefrem klædt på, eller forberedt på den intime seance. De kommer direkte fra fodboldkamp. Nogle har måske været på flaskejagt eller ude at grave igler, og en anden har måske monteret en kæde på sin cykel . Men alle er med, også snotnæserne og de grydeklippede. For dem der er sidst i køen, og selvfølgelig også dem der ta`r en ekstra tur, er smagen af hele flokken i Gurlis og Inges mund en halvklam fornøjelse. Indbyrdes taler de om det: - Det smager af snot , - Nej, det er som den damp der kommer ud fra vaskehuset . - Kartoffelmos ! whadder.

Er der nogen der tror at der er status i at komme sammen med en af de her tøser. Er der nogen der kan forestille sig at gå hånd i hånd med Inge gennem byen - eller at danse med Gurli til et skolebal. Det dur bar` ik´. Men de er da OK, bare de kender deres pladser i det skjulte.

Egentlig er de jo “prøveballoner” som drengene kan øve sig på - lære intim berøring og få selvtillid. Egenskaber som så kan bruges i de højere lag, hvor piger hvis navne og attituder tryllebinder , og om hvem der ikke tør tænkes en eneste smudsig tanke. Piger som nærer drømmen om et strejf af et kærtegn. Men drengene i Nørre Uttrup er fanget ind af det simple - og der er et stort marked for det simple i Nørre Uttrup.

Det var i 3 - 4. klasse at den første interesse for det modsatte køn begyndte at udvikle sig. Ellen og Agnete var de mest tilbejlede blandt pigerne, og deres kærester var Ebbe og Allan. Man fortalte om, hvordan de havde kysset og leget " mørkeleg" hjemme hos Allan en aften, og på skoleudflugten lå vi alle på lur da de sejlede tur i en robåd ned ad Tolne å. "Lige i svinget" råbte vi på vejen hjem og hentydede til, da de havde kysset - lige i svinget. Det var lige så det sugede i maven når man hørte og genfortalte den slags historier, og jeg kunne godt tænke mig at blive kæreste med Agnete. Naiv som jeg var, skrev jeg et lille fortroligt digt til hende, hvor jeg betroede hende min dybeste kærlighed. Det var jo noget af et dokument i hænderne på en omsværmet pige, og jeg opnåede da også kun at blive til grin. Det famøse digt har Agnete alligevel gemt som et af sine personlige minder fra barndommen, det fortalte hun mig da jeg mødte hende mange år efter.

At få den kæreste man helst vil ha`, er ikke let, og kan man ikke få den man vil ha` må man ta` den man kan få - siger de gamle. Men de siger jo også at man skal holde sig fra kvinder og gamle motorcykler i det hele taget. Men det er også det eneste de siger om dette vigtige livstema der hedder kærlighed. Børn har vel ret til at blive forelskede og vise kærlighed for hinanden, ret til et følelsesliv med spontanitet og glæde. Men sådan er det ikke i dette frigørelsens årti. Kærligheden bliver mobbet og fortrængt til det dunkle, og blomstrer kun i drømmen og når lysene slukkes . Når den voksenstyrede verden er på behørig afstand..

Jeg var kæreste med Ida. Vi skrev breve sammen, og det var helt fint lige indtil den dag, hvor hun skrev: - Hvornår får jeg mit første kys . . Jeg blev helt skrækslagen, for jeg havde ikke tænkt mig at kysse hende. Vi kunne vel bare være "brevkærester". Jeg ville kun have Agnete - eller Ellen. Ja Ellen, hun var rigtig sød. Men hun kom jo sammen med Ebbe. Jeg blev mere og mere besat af tanken, og jeg kunne sidde og stirre på et fotografi af hende i lange stunder, men jeg kunne ikke få mig til at spørge hende direkte. Jeg havde jo følt et sviende nederlag ved at skrive til Agnete. Det turde jeg simpelthen ikke risikere igen. Men tilbageholdenhed i kærestesager betaler sig ikke, og jeg måtte se mine kammerater Søren og senere Leo løbe med prinsessen. Jeg kan huske den pinsel det var, da vi var til fest hos Ellen på det tidspunkt da hun var kæreste med Leo. Det var arrangeret således at jeg skulle danne par med Lene, men det var jo Ellen jeg ville ha` - og kun hende. Vi var 13 - 14 år. Lysene blev slukket med et lille klik, og Leos arm gled ned omkring hende. Jeg sad lige ved siden af i sofaen, og kunne høre deres åndedrag og mærke deres dufte. De bøjede sig let ind mod hinanden. . Stilheden nærede mit hjerteslag, og jeg vidste godt hvad det betød når hun igen og igen ville høre den samme plade: " PS I love you "

Havde jeg den aften kunnet kigge i en krystalkugle og se fremtiden foran mig, ja havde jeg bare haft fantasi til at forestille mig at jeg på min 30-års fødselsdag skulle giftes med denne uopnåelige dejlighed, havde jeg nok haft en mere selvsikker fremtræden, men nervøs og forvirret som jeg var jokkede jeg Lene over tæerne da vi skulle danse den næste kinddans, og sådan behandler man jo bare ikke en dame.