SANGE FRA DEN BLÅ PLANET


En fantastisk process hvor ord og stemninger opsnappet på mine rejser på 5 kontinenter på den blå planet, springer ud som sange på 3 forårsdage i Nashville, hvor jeg indspiller sammen med mit all-time-favourite-Band. Følg mig ned ad Hollywood Boulevard, i Ørkenkaravanen fra Timbuktu, med cykeltaxa i Mandalay, og som Backpacker i Rarotonga.  



Ørkenkaravane Timbuktu

Læs historien her

Se/køb bog

by Ole Berthelsen

 

Recorded in Nashville, Tennessee, USA, May 2008   by Eric Paul

 

Musicians:  Wanda Vick, Ole Albrechtsen, Charlie McCoy, Kenny Malone, Larry Paxton, Hargus Pig Robbins

Add. Vocal:  Margrete Grarup

 

Mastering: Eric Olsen

 

Photos & Artwork: Ole Berthelsen

 

Produced* by Ole Albrechtsen

 

*Mixed in Ollywood Studio, Vraa, DK




Blide vårvinde,  skrigende bremser,  kamelbrøl og Hollywoodstjerner i flugt og fart. Ord og stemninger som finder sit musikalske udtryk i Nashville country/folk tilsat Hula hula, russisk vemod og et strejf Nordisk folketone.

 

Sange fra den blå planet er øjebliksbilleder og stemninger snuppet i forbifarten ved rejser på 5 kontinenter på den blå planet. En ny portion Aalboriginalt verdensmusik fra sanger/sangskriver Ole Berthelsen er klar til servering.

 

I Maj 2008 rejste Ole med producer Ole Albrechtsen til Nashville for at indspille sange fra den blå planet med et ”All-Times-Favourite-Band” bestående af:

 

Wanda Vick: Dobro, Mandolin, Banjo , Violin og Akk. Guitar, Ole Albrechtsen: El-, Akk. Guitar, Kenny Malone: Trommer, Perc.,  Charlie McCoy: Vibrafon og Mundharpe,  Larry Paxton: Bas, samt Hargus Pig Robbins: Flygel.

 

Indspilningerne foregik over 3 dage som ”live-in-studio”. Musikerne kendte ikke sangene i forvejen, men  snappede ideen og slap musikken fri. Hjemme i DK tilføjede Margrete Grarup Female vokal.

 

Øjeblikke med urtete og østens musik , Tyrkerduers ju-hu kor, alliker der pilker i pølsepapir. ”Jesus Loves You Menu” på en stillehavsstrand på Rarotonga , ris og tuaregerte i ørkenen ved Timbuktu, aftenstilhed i klitten ved Bethlehem i Hjardemål klit. Den blå planet har det hele og byder velkommen til !

 

 



I dag sker det så  – drengedrømmen går i opfyldelse – Jeg udgiver min egen CD - med mine egne sange  - fra den store dejlige blå planet - indspillet i USA sammen med de fedeste musikere – Hurra 3X og det lange med – og jo jeg har da prøvet det før. Faktisk er denne plade nr. 15 i rækken. Den første udkom  for næsten 30 år siden – sikke en fest . Lige så fantastisk et kick var det 15 år senere da jeg udgav min første plade på engelsk  ”Basic Needs” – men nu gælder det altså ”Sange fra den blå planet”  min 5. Plade indspillet i Music City , Nashville , USA. Denne gang med den enestående Wanda Vick på alskins strengeinstrumenter, den gudsbenådede blinde pianist Hargus Pig Robbins ved flygelet , The King of Nashville musicians himself  Mr. Charlie McCoy på uforlignelig mundharpe og vibrafon, First-choice Bassisten Larry Paxton på båndløs bas, trommeguruen Kenny Malone , min loyale makker Ole Albrechtsen der frembringer de dejligste guitarlyde og ikke mindst den fantastiske sangerinde Margrete Grarup der efter hjemkomsten fra Nashville tilføjede korsang og sang duo med mig i frihedssangen til Burmas folk. En stor tak til alle der fulgte mig i processen . En særlig tak  til  Ellen der passede butikken og tog imod mig når jeg vendte hjem og til Ole Albrechtsen der var med fra de første skitser, producerede og mixede.

 

- og hov, jeg skal lige huske at sende en hilsen til ham der drengen der sprang ud fra molen i Kucikkuyu, Muhammed Ali der viste vej i Timbuktu, gutterne på bænken ved den bette kiosk i Aalborg City, gademusikeren på Hollywood Boulevard, Cykeltaxachaufføren  Maama ved Mandalay Hill, Tisa og Bill på Backpackers international på Rarotonga og alle jeg ellers mødte på vejen.