Utaknemmelig

 

Min vej er ikke sikret i rabatten

det hænder af og til jeg dratter ned

Selv om jeg ikke løber med stafetten

så skal jeg nok følge med

Jeg tror på morgenstunden

og det første fuglefløjt

går jeg med i lunden

er det en dag hvor solen står højt

 

Utaknemmelig

de sir jeg er utaknemmelig.

De vil nemlig

se mig bukke og Og skrabe Og sige tak

men lad dem kigge - i Krak

jeg har lagt mine marker brak

og lagt mig til rette i min høstak

Og fri mig så for mere indforstået snak

 

Vinget af som arbejdsløs

ledigfrans af profession

Jeg slipper gerne mine kræfter løs

For mindre end en million

Løs i kanten - muligvis

En målbar eksistens

Jeg følger strømmen naturligvis

Også når det løber baglæns

 

Jeg lader solen skinne som den vil

Jeg har sat mine lodder på spil

Når det blir forår så springer jeg ud

Indtil da er jeg krøbet i hi

Men jeg kan da købes fri

Jeg venter sådan set på mit store gennembrud

 

Utaknemmelig

de sir jeg er utaknemmelig.

De vil nemlig

se mig bukke og Og skrabe Og sige tak

men lad dem kigge - i Krak

jeg har lagt mine marker brak

og fri mig så for mere indforstået snak

 

Det halter med min selvtillid

 

Det halter med min selvtillid

det siger min psykolog

Men penge koster tid

og jeg er en slog

Ja jeg er ham den dovne

alle  taler om

Der bare går derhjem’

og laver ingen verdens ting

 

Men det at gå derhjemme

Dag ud og dag  ind

Det er det der er det slemme

Det er det der er mit problem

Jeg taler  med mig selv

og min samvittighed

Jeg lider af ophobet gæld

og min værste fjende er min tid

 

Jeg var  i aktivering

har haft en hjemme hos

tæring efter næring

sir de men jeg viser trods

for hvem vil sælge sand i Sahara

bygge lufttkasteller som tidsfordriv.     

behøver jeg forsvare

at jeg bare vil ha et liv

    

Livet er mit ansvar

Det ved jeg da godt

Men jeg er den jeg er

En håbløs undersåt

men vil jeg sælge sand i Sahara

bygge luftkasteller som tidsfordriv

behøver jeg forsvare

at jeg bare vil ha et liv

 

Svedertimens helte

 

Vi sad som brødebetyngede

formastelige uvorne børn

Adfærdsbrydere lektiesnydere

og tog vores svedertørn

 

En havde kastet et æbleskrog

en anden ha drillet en pige

andre tegnet i en regnebog

eller glemt hvad de sku si 

 

I  mørke skammekroge

her mødte vi os selv

vi skulle blive kloge

erkende skam og skyld

 

Og når timen var til ende

Vi sang det I flok  så en hver ku forstå

At hvad vi lærte herhenne

Skulle vi nok huske på

 

Svedertimens helte

opponenter mod et system

der ville skalte og valte 

og gøre os til et problem

 

os der valgte frihed

lighed og  demokrati

trodsed underdanighed

og remsernes tyrani

 

Denne Lydighedens pagt

ikke grine for sjov

Vi havde kun foragt

for den sorte skoles lov

 

Og når timen var til ende

Vi sang det i flok  så en hver ku forstå

At hvad vi lærte herhenne

Skulle vi nok  huske på

 

Sol og sommer

 

Frådende glubske sommerland

Sweeties til den søde tand

Technorytmer  skarpe shots

dørmænd i boxershorts

slagtilbud på stribe

og en badevandstemperatur ingen vil begribe

 

Hvad har vi dog at gøre her

holde stand mod vejr og vind

gå i sommerdvale

smile og betale

trøstespise når det regner

shoppe på livet løs

til vi segner

 

Tysken flygter over stok og sten

Svensken melder afbud en efter en

sommeren er al for sen

til at stå på egne ben

 

Så glemmer vi da sommeren i år

men vi kommer igen til næste år

for vi tror

på sol og sommer

 

Så hejser vi da Dannebrog

læser i en Grønspættebog

går på kroen og spiller pool

plasker i en swimmingpool

Ingen sol på stranden

men hvad gør det

når vi er sammen med hinanden

 

En vraget mand

 

Du har drejet mig om din lillefinger

og drevet mig manegen rundt

Du har undveget mig

hver gang jeg ringede til dig

og lavet kropumulige stunt

 

Jeg har løbet om kap med tiden

Hoppet og sprunget som du sa

jeg har stået på pinde for dig

kun for for at vinde dig

men igen ja så brænder du mig af

 

Så nu står jeg her bedrøvet og forvirret

og venter på en regnvåd banegård

slår tiden ihjel ved at snakke med mig selv

i en indre dialog kun jeg forstår

 

Hvordan tror du det tænkes og føles

at blive behandlet sådan

Når følelserne krænkes og køles

mens hjertet  står i luende brand

At være en vraget mand

 

Og sku det ske du kommer løbende imod mig

og siger at du har fortrudt

Ja så vil jeg stole blindt på dig

Når du vil binde sammen det som du har brudt

 

Men det er bare bobler i luften

det pure drømmespind

Når jeg tænker mig om

og hælder til fornuften

Så ved jeg at det aldrig blir sådan

 

 

Pusher

 

At være hård i filten

gå og spille sej

altid være i vælten

aldrig sige nej

 

skolegårdspusher

Hash, amfetamin

alt i hårde stoffer

ADHD Medicin

 

Jeg har kørt den stil i 

mange mange år

jeg tør næsten ikke si det

men jeg orker ikke mer

 

Jeg vil ud af det her

Jeg vil ud af det her - 

Jeg vil ud af det her

Jeg vil ikke være pusher mer

 

Fanget i en rolle 

fanget i et spil

Kan ikke mere holde

sammen på mig selv

 

Spildte talenter

nul initiativ

Ved ikke hvad i  forventer

men jeg vil ud af det her liv

 

jeg vil ud af byen

koste hvad det vil

send mig til Lolland eller Fyn

bur mig inde i et spjæld

 

 Dumheden

 

Jeg gled på lette vinger

tog livet som en leg

jeg var den sikre vinder

Sådan en - her kommer jeg

 

Jeg kunne gå på vulkaner

måske var jeg lidt for vild

Men ellers ikke som du aner

en der tænder på at tænde ild

 

Men jeg begik en dumhed

Jeg kvajede mig

Jeg begik en dumhed

Ingen prajede mig

Bordet fanger

Bål og brand

Bondeanger

Men en mand er vel en mand

 

Mit smarte jeg tog over

ku ikke klare presset

Mit sarte jeg blev flov

og måtte bide i græsset

 

Her tog jeg det for givet

at alting gik så godt

Med farver på livet

selv når alt var gråt i gråt

 

Jeg stod i suppedasen

Da de blå blink nåede frem

Brandbil og policen

Jeg følte mig bare så dum

 

Men jeg begik en dumhed

Jeg kvajede mig

Jeg begik en dumhed

Ingen prajede mig

Bordet fanger

Bål og brand

Bondeanger

Men en mand er vel en mand

og han må vise hvad han kan

 

 

Jaloux

 

Jeg kan bli så jaloux for ingenting

en lille bagatel kan bli så stor

Når du taler med andre om et TV-program

Blir jeg  skuffet fordi jeg ingenting forstår

For jeg ser ikke fjernsyn det ved du jo

Forstår du så hvorfor jeg bliver så forbandet jaloux

 

Jeg er udenfor emnet som i taler om

De ord og den kult i svinger med

Jeg kan bare stå her og lade som om

jeg er en del af jeres indforståethed

Jeg taler ikke med fremmede det ved du jo

Forstår du så hvorfor jeg bliver så forbandet jaloux

 

Jalouxien rister mig

Tvister mig og ryster mig

kan du ikke bare trøste mig

så blir alting godt igen

 

Jalouxien suger mig

truer mig og bruger mig mig

Kan du ikke bare knuge mig

og si du er min ven

 

Jeg er en fastspændt enspænder natur

jeg tåler ingen  krydsfelt

Jeg lever livet lige efter en snor

Blir den klippet  ja så går det galt

jeg kan ikke finde vej uden dig det ved du jo

Nu ved du også hvorfor jeg bliver så forbandet jaloux

 

Stoffer

 

Stoffer

Kald mig et offer

for den tvang

der nærer min trang

gør mig pseudolykkelig

og blæst

så eftertrykkelig

nærer mit indre bæst

der raser i mine årer

suger mine tårer

gør mig til en piberensermand

En lille piberensermand

 

Der ingenting kan

Og er under din dominans

Stoffer når du byder op til dans

 

Stoffer

jeg kan det hele lige nu

Jeg er den jeg tror vil være

og du skal ikke belære

mig om livsværdier

og gode grunde

 

Lykkelig

Pseudolykkelig

Pseudolykkelig og blæst

Mit indre bæst

skriger af grin 

jeg er  din

Stoffer jeg er din

 

Stoffer

du spørger hvorfor

jeg altid ender ude i hampen

taber kampen

Mod mig selv - mit uheld

Mit ve og vel

 

Stoffer  

 

 

Lilly Maj

 

Jeg elsker dig Lilly Maj

det ved du at jeg gør

fordi du altid følger mig

I det jeg siger og gør

når jeg er fuld

og blir kåd og dum

når det kommer dertil

at jeg må følges hjem

så har jeg dig - Lilly Maj

dig og kun dig Lilly Maj

 

Men jeg er ubehjælpelig jaloux

jeg må vide alt du gør

hvor du går hen når du går u`

Hvad du ser og hvad du hør`

Hvem du chatter med

og sender SMS

Hvem du pjatter med

Og hvor du gir den gas

kredser mine tanker om dig

Dig og kun dig Lilly Maj

 

Tanker der driver mig fra forstanden

om at du er sammen med en anden

en der vil score dig

og jorde mig - Lilly Maj

men ingen skal vriste dig fra mig

jeg vil bare ikke miste dig

Du ved jeg elsker dig

Dig og kun dig Lilly Maj

 

 

Skriv ikke til mig

 

Jeg føler det som et uovervindeligt pres

En forhindring jeg aldrig kommer over

når jeg star her og tømmer min postkasse

Er det med gummiben og en arm der sover

 

Fri mig for small talk beskeder

Små djævle der sidder der på lur

i detaljen og de dobbelttydigheder

jeg ikke fatter eller misforstår

 

Skriv ikke til mig

men tal til mig direkte

uden solbriller på

Jeg kvier mig

ved det fordækte

Som jeg ikke kan forstå

Jeg vil bare se dig

Hvad kan jeg sige mer

jeg vil se dig

høre dig  og ha 

dig lige her

 

Vores forhold er vel ret beset lidt speciel

Vi svinger godt på de gode dage

Vi vogter på hinanden Vi spærrer for os selv

Jeg vil ha dig for mig selv alle dage

 

Måske er det unormalt

og en kende bizart

Eller er det helt normalt

og åbenbart

at den scene jeg vilæ se dig have hovedrollen i

er en øde ø med os to en sommerdag hvor vi har fri

 

 

Han er en vinder

 

Han er rig og han har bar så mange peng 

At det næsten er alt for galt
Han har outsourcet alle kedelige ting
Og han kan skaffe sig næsten alt

Hvad han peger på
For eksempel en himmel blå
Hvis ikke lige her
så hvor som helst hvor solen skinner 

skønne kvinder
han er en vinder

 

Han har en Bentley til en regnvejrsdag 

En Cadillac når sneen falder
og om sommeren en Lamborgini 

Gallardo Speciale

Casino Royale
han vil betale


Kom  til Las Vegas 

hvor Rouletten spinner 

kære venner
han er en vinder

 

Han går efter stjernerne og har kappet 

forbindelsen til jorden
Han vil ikke ende som den rigeste mand 

ude på kirkegården

han vil fyre den af
leve drømmen ud hver eneste dag 

ha det hele med
før end det forsvinder
lykken vender
han er en vinder 

 

En følsom sjæl

 

Jeg er typen der går på listefødder
Når jeg går til afdansningsbal
Sådan billedlig talt hvis du forstår hvad jeg mener 

Ikke en der kommer buldrende
med tomme tønder til salg
og mener hvad de fleste går og mener

 

En følsom sjæl er jeg – en følsom sjæl 

Lidt smånaiv og grådlabil
En følsom sjæl er jeg – en følsom sjæl 

Jeg stiller ingen krav

jeg har min helt egen stil

Jeg klarer helst det hele med et smil

 

Hvis jeg ellers må tage mig den frihed 

at grine og være lidt spontan 

skramle med stolen og lave lidt ravage 

Blande sig I snakken

uden forudindtagethed
Lade ordet svæve frit I en passage

.

Fri mig for den pinlige tavshed
den larmende stilhed der sætter mig skakmat

Undskyld jeg gaber 

men nu er jeg træt

Jeg trækker mig og sir god nat

 

 

Skolebal


Mine sko var blankpoleret
og skjorten det var den fine
og håret det var friseret med Brylcreme  

og Brillantine
Jeg var til mit første skolebal
og jeg var 11 år
i lommen ha` jeg tre en halv
til at købe slik og kage for
 
Gymnastiksalen var pyntet op
med balloner og crepe-papir
Og vi var alle sammen rigtig gejlet op
og ude på den helt store lir
Og jeg drømte om at danse
med den dejligste tøs
men jeg spildte helt min chance
Jeg var så kejtet så dum og nervøs
 
På scenen spilled` orkestret op
The Jolly Boys det var vist så`n  de hed
Og den fik med twist og rockmusik
og stemningen var bare hed
Og jeg husker godt de spilled`
den der med Cliff ”Bachelor Boy”
Så pigerne de dåned`
og drengene – ja vi råbte og skreg
 
Og lige som det gik så`n allerbedst
så standsed`  lærer Knudsen vores fest
Han bad os være stille
og The Jolly Boys holdt op med at spille
Han sa` nu er da alt forbi
for de har myrdet Kennedy
Og jeg tror da nok
at vi alle sammen fik et chock
 
En pige der hed Lene løb grædende hjem
andre ga` et lille skrig
og jeg var sikker på det var begyndelsen til
den 3. verdenskrig
Skoleballet var forbi
og jeg var mørkeræd
Jeg tænkte bare på
at komme hjem i sikkerhed
 
Det var den 22. november
nittentreogtreds
at præsident John F Kennedy blev skudt
på åben gade i Dallas
Og jeg var bange for den fremtid
som jeg sku` leve i
med evig frygt og uvished
for mord og vold og krig