Langt fra tæt på
Langt fra tæt på

En gråkold Søndag morgen i Oktober

Hun troede simpelthen ikke på
at han bar sådan li` ku` finde på
at gøre alvor af sine tomme trusler
skride med sit creditcard 
ud af døren i en fart
sådan en gråkold doven
Søndag morgen - i Oktober
 
Nej der var ingen bånd der bandt
han bare tog sit gode tøj og  forsvandt
sådan en gråkold doven
Søndag morgen – i Oktober
 
Det skete helt uden dramatik
eller indviet mystik
og det endda inden  han havde nået at tjekke sine E-mails
ungerne lå og sov så blidt
end ikke hunden ænsed hans skridt
sådan en gråkold doven
Søndag morgen - i Oktober
 
Og tænk sig han lod bilen stå
da han gled som en skygge ud i det grå
sådan en gråkold doven
Søndag morgen i Oktober
 
Han tog det som et mandfolk
og slugt` et par kameler
for et opgør med et kvindfolk
om hvordan man deler
boet  imellem sig 
det ha han godt nok ik` lige tænkt  sig
sådan en gråkold doven
Søndag morgen i Oktober
 
Han stod i kø med de morgenfriske mænd
henne foran bageren
købte bagerbrød og kaffefilterposer
med faste skridt han skyndte sig hjem
hældte vand på sin kaffemaskin`
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen - I Oktober
 
En solstråle brød igennem skyggen
og ramte ham da han stod der i sit køkken
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen – i Oktober
 
Og fra værelserne lød der tegneserielyde
og sku` man gi` sig af med at tyde
stemningen – ja så var den ikke helt i skoven
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen - I Oktober
 
En herlig duft af kaffe noir
Sneg sig ind i hendes næsebor
Som hun lå der og skutted` sig under dynen
han havde dækket det dejligste bord
og kaffe siger mere end ord
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen i Oktober

For sent hjem

Det grå stakit ved haven
vejen der førte ind til byen
hvor halte Martin med hunden
gik tur med næsen i skyen
og den tykke kone med  korslagte arme
der stod og skældte ud på sin dreng
der altid ha` gjort et eller andet forkert
eller bar` var kommet for sent hjem
 
Men han var god nok – ham der drengen
han var lige som en bror
vi delte hemmeligheder
som han skjulte for sin mor
den tykke kone med korslagte arme
der ellers kendte til alt i byen
og ha`  udviklet overdrivelsens kunst
som sin væsentligste discliplin
 
Vi ha en hemmelig hule
og en gammel  skrivemaskin`
han ha`  byttet sig til for den læderkugle
han ha` fået af moderen sin
den tykke kone med  korslagte arme
som tro`   at sønnen var til bold
og allerede fortalte vidt og bredt
om hans chancer på byens bedste hold
 
Nej hun  kendt` ik` hans  talent
men han skrev  digte på maskin
0m halte martin med hunden
og sære folk i byen
og den tykke kone med  korslagte arme
som stod og skældte ud på sin dreng
der altid ha`gjort et eller andet forkert
Eller bar` var kommet for sent hjem

Cafe Rendez Vous

Himlen gråner og  sorte svaner
glider ind over byen
tordenfluer og woodoo-haner
gnistrende Lucifer-lyn
 
Frøerne kvækker i sjælens brønd
skeletterne rasler i skabet
troldmandens lærling får sin løn
når kistebunden er skrabet
 
Og virker jeg  tunghør og fattesvag
i min enfoldighed
lad mig drømme i ro og mag
når lyset toner ned
 
For når filmen ruller
står vi skulder ved skulder
I trængsel på drømmenes bro
som handlingen skrider
mødes vi omsider
ved en vinduesplads –
bag panserglas
i cafe Rendez Vous
 
Hvor dagens ret er pyt i pande
med splatter-ketchup til
hvor sandheden er svær at sande
hvor gerne vi end vil
 
myrekryb og dåselatter
håbet lever endnu
klik-klak skridt i kolde nætters
surroundsound stereo
 
og bliver jeg slagen af flyveskræk
og blændet af stjernedrys
lad mig gyse og stivne i skræk
i fuldmånes Dracula kys
 
For når filmen ruller……….

Før alting bliver gråt i gråt
og det lysner for mit blik
lad tæppet gå for sidste agt
med sjov fastelavnsmusik
Skænk mig et glas dommedagsvin
send pauseklovnene ind
forfør mig med det billige grin
før filmen ruller igen

En stille stund på jorden

Snemanden tør på terrassen
gulerodsnæsen
ligger  i solen og skrumper ind
til en woodoo-ting
Færgen fra Egholm
lægger fra land
med glitrende sølvfisk i sit kølvand
 
En stille stund på jorden
driver is på fjorden
svanen i sit vinterhi
Fri  fri 
 
Fuglen pipper fornøjet
kartoffeløjet
rynket og våd - går i råd
I naturens kredsløb
flyveren fra Lindholm
mod Københavnstrup
skyder op i det rosa-gyldne himmelhvælv
 
En stille stund på jorden
driver is på fjorden
svanen i sit vinterhi
Fri  fri 
 
Færgen fra Egholm
med Kronborg agter
uden sikkerhedsvagter
fragter øfolk til hovedlandet
 
Færgen fra Egholm
med fjordby styrbord
vugger ind i sit vuggende leje
En stille stund på jorden
En stille stund på jorden

Tørster efter trøst
 
3 hottere med det hele
en svajer med risted` og rå
fire om at dele
tømmermænd og dameskrå
vikles i den indre spænding
der klinker i et køleskab
double-up hos smugler-Henning
Rendez-Vous i dødens gab
 
Og dem der har misset  Molly
ståët i kø for at klem` et bryst
ter sig mer end umanerlig
tørster efter trøst
 
Tøjterne vil  flirte
når skoven den står grøn
bal i skytten på lørdag
når sjakket får sin løn
Pusheren fra Gandrup
planker uden entre`
byfest i  Nørre Uttrup
hold vejret og tæl til tre
 
Og dem der har misset Molly
stået i kø for at klem` et bryst
ter sig mer end umanerlig
tørster efter trøst
 
Forfølger en romance
kører natten bankerot
kaprer en ambulance
til Torneroses slot
mødes på en smugkro
booker en pirat
tiltro til en utro
vi rykker frem til start
 
Og dem..........…

Vilde barn

Når mistro nærer luften
hyænen i dig viser klør
når vreden kvæler fornuften
ingen længere spør
nogen om noget
og du finder dig selv
ribbet og flået
med din ubetalte gæld
fryser scenografien
0g du mister selvkontrol
argumenterne falder
som brikker i et spil
 
Åh vilde barn
frygter intet  - nej
kun dette at blive ladt tilbage
alene på den blinde vej
 
Barndom til gode
livet  i pant
du er et sted derude
på den yderste kant
pergamentfacaden
din hårde filt
sjæl i flammer
et hjerte der banker vildt
når du er trængt i krogen
bange og forladt
og du ikke længere har nogen
at holde om i nat
 
Hører du en stemme
en der banker og vil ind
tør du at fornemme
fjende eller  ven
 
Åh vilde barn
frygter intet  - nej
kun dette at blive ladt tilbage
alene på den blinde vej
 
Mors behov
 
Mor skal ha sin  Brøndum
og piller fra sit glas
så hun kan blive dumdum
og underlig tilpas
børn ka` godt li sodavand
og en lille pose slik
men jeg kan ta mig et glas vand
hvis jeg vil ha` mig no og drik
 
Uh Uh mors behov
Uh Uh mors behov
 
Mor ska ha sin Cecil
og det er helt bestemt
ellers giver hun sig til
at snakke  no` så  grimt
 
 
Mor hun skal ha krøller
og striber i sit hår
så hun ka vær bekendt
at gå udenfor sin dør
børn de er da søde
når de er klippet med maskin
når jeg er blevet klippet
er jeg bare no` så fin
 
Uh uh mors behov
uh uh mors behov
 
Mor ska til Ibiza
sammen med sin mand
jeg får et stykke Pizza
når de kommer hjem
 
Uh uh Mors behov
Uh uh Mors behov
 
Børn skal lave  lektier
og børn skal lær at lyt
og ellers bare læg` sig
til at drømme sødt
 
Uh uh mors behov
uh uh mors behov

Onkel Mili

Onkel mili
Din vilje  er af stål
Onkel mili
Du har sat dig dine mål
Dikteret af din våbenindustri
Onkel Mili
Du ruster op til krig
 
Onkel Mili
Du kræver unge mænd
Onkel Mili
Til at tonse frem
Som føde for kanonerne i ingenmandsland
Onkel Mili
for Gud og fædreland
 
vil du hverve mine kære
drenge for din krig
Så bliver det på ære
Over mit lig
For jeg sir nej
Nej til  krig
Vi siger Nej
Nej til krig
 
Onkel Mili
Forstå mig vel
Onkel Mili
Jeg vil ikke slå ihjel
ikke undertrykke - bringe vold og død
Onkel Mili
Jeg vil ikke være med
 
For jeg sir nej
Nej til  krig
Vi siger Nej
Nej til krig

Ligesom The Who
 
Hans allerstørste ønske var
at eje en elektrisk guitar
han plaged  Papa  dag og nat
tanken gjorde ham besat
 
Uh jeg kan slå strenge an
ligesom  Jørn` Ingemann
spille Lille Sommerfugl for mor
papa du må tro mig på mit ord
 
Argumentet holdt - den gamle han var solgt
perlemor og ibenholt
en guitar af den dyreste model
nu skulle drengen til at lære at spil`
 
Han ville ikke spille
kom Maj du søde milde
i skovens dybe stille 
dybe stille ro
han ville spille
ligesom the who
 
En dag han spilled` på sin grammofon 
stod der med sin guitar i stuen
Mølleslag  -  han gav sig i vold
guitaren den gjorde han kold
 
han kendte ik` sit dyriske instinkt
ha` i hvert fald ikke tænkt
sådan at slå guitaren itu
ligesom the who

Gården nr. 7 - Teglværksalle

Mor hun stod i køkkenet
når farmand han var gået
eller satte sig i stuen
med stoppenål og  tråd
lapped` murerbukser
med kunststoppestik
mens jeg sad der i entreen
i min trappestigekøbmandsbutik
 
sang i gården – lirekassemænd
altid et vindu der åbned sig på klem
Der var liv -  og alting kunne ske
I Gården nummer 7  - i teglværks alle
 
Hvor den skizofrene nabo
skød kanonslag an
så den hvileløse genbo
ikke turde komme  frem
andemor med ællinger
i række og geled
fik rugbrødsgnallinger
som konerne i gården  kasted` ned
 
baggårdskattejammer på garagens tag
I morgen var altid endnu en dejlig dag
der var liv -  og alting kunne ske
i gården nummer Syv  - i teglværks alle
 
sæbekassebiler – boller op og ned
flyverne på himlen tog mine drømme med
ud i verden hvor alting kunne ske
fra gården nummer Syv  - i teglværks alle
Når nattens vinde skrømter
mælkebøttebomber
popper op og glimter
I et jupiterlandskab

Langt fra tæt på
 
Når week-end regnen kommer
som stille blide trommer
et strejf af sommer
driver fuglene på flugt
 
Når dunkelfolket flytter
morgenvagten bytter
tågebanken letter
Og solen titter frem
 
Er vi langt fra tæt på
og nær ved langt herfra
det glitre dybblå
som drømme springer af
langt fra tæt på
og nær ved langt herfra
 
Når knopsvanen skyder
kirkeklokken lyder
en dieselhakker bryder
stemningens magi
 
Når kikkertsynet flimrer
smogpølsen dimrer
byens hjerte simrer
I dæmpet hysteri
 
Når de strejker på avisen
og morgen TV-avisen
flimrer gråt i gråt
Eller stander helt i sort
 
Er vi langt fra tæt på
Og nær ved langt herfra
det glitre dybblå
som drømmen springer af
langt fra tæt på
og nær ved langt herfra
 
Når Skipper skræk på molen
og børn på vej til skolen
misser op mod solen
i længsel mod Sankt Hans
 
Når vi rejser ud i tanken
med liflig hjertebanken
og kontoen i banken
rippes med et enkelt træk
 
Er vi langt fra tæt på
Og nær ved langt herfra
det glitre dybblå
som drømmen springer af
langt fra tæt på
og nær ved langt herfra

Therese med nye tænder
 
Hvem sku`  tro at et barn på syv
ville slug` et glas stesolider
med det  formål at ta sit liv
og slippe bøvlet indtil videre
 
Mindet om det tomme rum
en verden af brudte løfter
hvor enhver forskanser sig
og graver dybe kløfter
 
Ingen taler om  den pige på tolv
der skridter ud på flisen
en bil og et bagsædeknald
og stoddere der presser prisen
 
Hvem ser når hun vånder sig
blir sløv og fjern i blikket
sikkert kun den narkohaj
der viser hende tricket
 
Therese med nye tænder
tænder af i nat
derude hvor historien ender
I en stenet stenbronat
 
Nej køn det var hun da godt nok ik`
da hun  lå der i glasskår og blod
med pløkkerne slået ud
og svæved mellem liv og død
ophobet pushergæld
en psykopat af rang
blå blink og piskesmæld
natten var så lang

Og hvem vil kendes  ved en junkie-tøs
med plaster og pjalted` hår
der står med ryggen mod muren
og plejer sine sår
Hvem kan leve i landlig idyl
I pleje hos en fåreavler
og finde ro i sig selv
hvor hønsene går og kagler
 
Therese med nye tænder
tænder af i nat
derude hvor historien ender
I en stenet stenbro nat
 
Kald hende kynisk og kold
og ikke særlig venligsindet
når hun gi`r sig fanden i vold
og la`r sig drive ind af mindet
 
Therese med nye tænder
tænder af i nat
derude hvor historien ender
I en stenet stenbro nat