Utaknemmelig – Nyt album fra Ole Berthelsen

 

Ole Berthelsen – danskrock-veteran på 61, har slået sine strenge siden 79, hvor han debuterede med albummet ”Altid vågen om natten” og spillede på årets Roskilde- festival.

 

Ole Berthelsens viser og sange har fra starten været af socialrealistisk tilsnit og med en særlig empati for de afviste, de anbragte og utilpassede – Dem som nogen kalder -  utaknemmelige

 

På sit nye udspil, skildres livet  i en verden, hvor livet leves på klods og på trods,  med stoffer og i parforhold styret af ubændig jalouxi.  Som en god ven synger Ole  sine historier om tabere, vindere, tilbedte kvinder og vragede mænd:

 

Hvem vil sælge sand i Sahara

Bygge lufttkasteller  som tidsfordriv

Behøver jeg forsvare

At jeg bare vil ha et liv

 

Hvordan tror du det tænkes og føles

at bli behandlet sådan

når følelserne krænkes og køles

men hjertet står i luende brand

at være en vraget mand

 

 

 

Rockattituden er til at mærke og teksterne til at føle og forstå. Det spinkle håb og den ukuelige fightervilje kommer til udtryk i sange som: Det halter med min selvtillid, Jeg vil ikke være pusher mer, Utaknemmelig og Svedertimens helte.

 

Albummet rummer også en genindspilning af  sangen Skolebal – Oles oplevelse af skolefesten på Nørre Uttrup skole, for 50 år siden, der blev standset brat ved meddelelsen om mordet på præsident Kennedy.

 

Det var den 22. November

nittentreogtres

at præsident John F Kennedy blev skudt

på åben gade i Dallas

Og jeg var bange for den fremtid

som jeg sku` leve i

med evig frygt og uvished

for mord og vold og krig

 

Ole Berthelsen bakkes op af sit faste band: Ole Albrechtsen: Guitarer, Jesper Bylling: Basser, Henrik Engqvist: Trommer, Steen Lindgaard: Tangenter og Ronny Caspersen: Kor

 

”Utaknemmelig” er Ole Berthelsens 17. Studiealbum.

 

Gateway Music, Gurre Records GUCD19 – Udkommer d. 13/9 2013

 

         gurrerecords@gmail.com - www.oleberthelsen.com -  tlf. 40753452

 

 

 

 

Ole Berthelsen
Ole Berthelsen
Download
Ole Berthelsen Pressefoto
Pressefoto ved udgivelsen af "Utaknemmelig"
presse Utak 2.jpg
JPG Image 607.5 KB