Godt kørt gået og fløjet

Hasse Boe, Vendsyssels Tidende

Med notabiliteter som Billy Cross, Holger Laumann og Paul Banks i et mangefacetteret backingband kan det ikke gå galt. Men det er Ole Berthelsen selv der med levende tekster og musik får hjembyens historie fra vikingeborg til motorvejsforstad til at ose af atmosfære på cdèn her. Han synger og reciterer kalejdoskopiske hjemstavnsberetninger, der får landsbyfreaks til at fælde tårer, punkere til at trampe i gulvet og stenbroens børn til at drømme videre om en bedre tilværelse. Teksterne fra den nostalgiske troubadour er fyldt med lyrik og smukke billeder fra biografen og bilernes barndom, to-takt tramp på veloèn og fodture med indre monologer langs kridtgrave skoler og stræder. Musikalsk rejser Berthelsen fra efterkrigstidens poesi til motorvejens travle rytmik i en mageløs blanding af calypso, salsa, blues, rock, rumba og reinlænder-polka. Godt gået kørt og fløjet !

Rørende, rå og rodet

Ole Berthelsen: Nørre Uttrup i mit bakspejl
160 sider, 118 kr.
Forfatterforlaget Attika.

Ove Nørhave, Nordjyske Stiftstidende

”I den materielle verden med arbejde og pligter kan jeg ikke finde mig til rette. De kræver min tilstedeværelse hver dag til tiden. Når jeg forlader min fars sygeleje for at tækkes dem, ser jeg ham strække hænderne ud efter mig, når jeg går. Hvor er jeg ussel, at jeg ikke bliver hos ham. Ham, der har givet mig alt og altid har haft tid til mig. Jeg forlader ham, når han plages af dødsangst, kun for at behage de kaffesøstre på min arbejdsplads, der forstår livet som mødetidspunkter i en arbejdsplan”.
Med sin første bog har sangeren, sangskriveren, guitaristen og nu også forfatteren Ole Berthelsen fra Nørre Uttrup næsten skabt sin egen genre: En stærkt personlig blanding af lokal- og personhistorie, sine egne og sin fars erindringer, små anekdoter, essays, og kontante holdninger, mest til hvordan vi opfører os overfor hinanden og hvor megen flid, der bliver lagt i at undertrykke andre, ikke mindst i skolen og på arbejdspladser.
Stilen er skiftevis blød og barsk, rå og rørende. Gennem hele bogen går en glødende sympati for alle de små i samfundet. Blandt andet derfor har han det skidt med, at føde- og hjembyen Nørre Uttrup stort set er fjernet fra alle skilte og kort: ” Jeg kan ikke lide, når småkårsfolk bliver trådt på, og jeg tager mig det nær, når små landsbysamfund bliver udraderet”, som han skriver.
Og trådt på er de unægtelig blevet de små knoklere blandt fortidens arbejdere, ikke mindst Ole Berthelsens far, Claudi Kristian Ingemann Pedersen Berthelsen, der gik for at være en af de største slidere. Undertrykkelsen, den daglige tryning, har Ole Berthelsen selv mødt på diverse arbejdspladser – men først og fremmest på Nørre Uttrup skole. Om en navngiven lærer, som Ole Berthelsen har haft til sløjd, hedder det lige ud, at vedkommende ” er uden sammenligning den største tyran, der har trådt sine sko på Nørre Uttrup skole. En pauseklovn, diktator og bøddel i en og samme person. Hans afstraffelsesmetoder og psykiske terror var så gement ondskabsfuldt og strategisk gennemtænkt, at det nogle gange blev forvekslet med humor”.
Som læser undres man og bliver ind imellem rystet over den opfindsomhed, som nogle af de store og små bødler i Ole Berthelsens liv har lagt for dagen. Men ind imellem bliver det næsten også for meget