Smid masken
Smid masken

Stille Villavej

Stille stille villavej
Hvor men`sker lever hver for sig
På deres afmålte parcel
Hvor alle vogter på hinanden
Ingen falder udenfor rammen
Sådan da på facaden udadtil
 
I denne nydelige villaverden
Hvor der hersker ro og orden
Lever familien Nielsen i lutter 
ja så`n en pæn og nobel familie
der rider højt på en velfærdsbølge
sådan da på facaden udadtil
 
Manden er mester nede på værftet
Fruen går hjemme og passer huset
Hver for sig har de nok at se til
Og børnene er friske og glade
Ingen optræk til ballade
Sådan da på facaden udadtil
 
Li´som huset er haven yderst velholdt
Her trives der ingen ukrudt
Alt er passet og plejet i fineste stil
Som en blankpoleret emalje
Uden skår – en idealfamilie
Sådan da på facaden udadtil

Dagen kalder

Behagelige lyde
Siver ind i min øregang
Så blidt som en serenade
Lyder fuglenes morgensang
Solen bryder igennem
Og skinner ind på dig
Nu er det morgen
På den stile villavej
 
Lydene så fjerne
Flyder samen i harmoni
Formes i din hjerne
Til en drømmefantasi
Du er et blad i vinden
I det uendelige rum
Du er et med morgenstunden
Hyllet ind i morgenspind
 
Vækkeuret ringer
Dagen kalder på dig
Fra køknet hører du stemmer
Og fra vejen motorstøj
Nu falder din sidste barrikade
Nu letter tågernes slør
Civilisationens lyde
Fortæller dig at du er her
 
Endnu en morgen
Som så mage andre før
Hvor du træder ind i dagen
Som en forstummet visionær
Dine drømme er strøget
Nu er det virk`lighed  for dig
Se fuglene er fløjet
Fra den stille villavej

Husmoderens sang

Når hele familien er kommet godt af sted
Kommer de tme timer og en kngende ensomhed
Du kender denne følelse alt for gdt
Du sidder i det tomme hus og føler dig så træt
Og du drømmer
Igen om at rive dig løs
Bryde ud af din celle
Men du har jo mad og bør og hus
Du er lås fast – i din husmoderrolle
 
Det eneste du kender til verden udenfor
Er det du læser i Billed-bladet og Se og hør
Du lever dit liv bag en lukket dør
Kommer aldrig ud der hvor tingene sker
Og du tænker
Igen på at bryde op
Komme ud af din trædemølle
Ud blandt andre men`sker  ud og få et job
Ja bryde ud - af din husmoderrolle
 
Nå men du må jo i gang med at vaske op og støve af
Det er den samme rutine hver evig eneste dag
Vaske stryge lufte ud gøre rent og handle ind
Og maden skal stå på bordet før familien kommer hjem
 
Som hustru og mor er du et fast stykke inventar
Og du gi`r  alt du har for et enkelt kærligt ord
Du er den der altid udadtil skal virke glad
Skønt du kun får hårde od og aldrig kærlighed
Men i dag
Vil du løse maskens snerrende bånd
Og virk`liggøre dine drøme
I dag ta`r  du skeen i den anen hånd
Gør dig fri og bli`r  en selvstændig kvinde

Middagsfløjterne

Nu lyder middagsfløjterne på værftet
Arbejderne går mod kantinen
Hans Jørgen sidder i mesterburet
Holder pause fra produktionen
Han fingererer nervøst ved madkassens låg
Famler efter sin planlægningsbog
Mens han skæver ed mod brevet
Værftets direktion har skrevet
 
Det er med de allerstørste beklagelighed
At vi må meddele at vi skærer ned
Men vi lever jo i en krisetid
Og i dag ser vi os nødsaget til at gi` fyrre mand deres afsked
og tempoet skal skrues op
alle kræfter må lægges i
ellers bli`r  konsekvensen
at der er flere der mister deres job
og det er der vel ingen der er
særlig interesseret i  - Nielsen
 
Has Jørgen sænker ho`det ned i hånden
Tørrer sveden væk fra panden
Mumler for sig selv – det var som fanden
Hvorfor er det mig der skal være bussemanden
Han er en lus imellem to negle
Han er manden der aldrig må fejle
Han  ta`r  skufen frem med arbejdskort
Bladrer i dem og sorterer nogle bort
 
Nu lyder middagsfløjterne på værftet
Produktionen går igang igen
Has Jørgen sidder i mesterburet
Kigger sørgmodigt ud på sine mænd
Hans Jørgen føler sig
Som aktionærernes lakaj
Når han nu må ud g gi` besked
Til dem der skal lukkes d i arbejdsløshed

Vi vil kæmpe

Vi tænker tit på hvad vi skal bli` til
Når vi er færdige med skolen og skal til
At fungere ude i systemet
Vi ved jo godt at stattstikkerne si`r
At vi dag for dag bli`r  fler` og fler`
Der bli`r en del af  samfundsproblemet
Vi er den nye generation
Vi er født til krise og depression
Men vi vil kæmpe sammen  - vi er forenet
 
Vi vil kæmpe mod et samfund
Der bevæger sig mod randen
Et samfund hvor de stærke har nok i sig selv
Vi vil kæmpe for et samfund
Hvor vi lever med hinanden
Et samfund hvor men`sker lever i ammenhold
 
Vi tænker tit på det vi hører og ser
Om politisk egoisme og magtbegær
Der gennemsyrer hele verden
Vi lever i en verden hvor profithensyn
Er mere vigtig end mad og medicin
Til de mange der lever på sultegrænsen
Vi er den nye generation
Det er os der må gå i aktion
For at ændre på verdens orden
 
Vi vil kæmpe mod en verden
Der bevæger sig mod randen
En verden hvor de stærke har nok i sig selv
Vi vil kæmpe for en verden
Hvor vi lever med hinanden
En verden hvor men`sker lever i sammenhold
 
Vi lukker ikke vores øjne for det der sker
Ude i verden lige u og her
Vi kender kriges rædsler fra TV-skærmen
Verden rustes op med militær
Alle føler at ragnarok er nær
Den 3. verdenskrig truer verden
Vi er den nye generation
Vi vil kæmpe mod vold og destruktion
Vi vil kæmpe for retfærdighed på jorden

Superland
 
Det er fredag eftermiddag byen koger
Den indre by er besat
Der er smagsprøver på kager
Fransk parfume og vat
 
Der er propper i trafikken
Reklamen trækker profit
Der er videoshow i butikken
Der sælger de hotteste hit
 
Superlands undersåtter
Flokke som svin ved et trug
Er som fjernstyrede robotter
Programmeret til forbrug
 
Og der er kontokort til alle dem
Der vil gi` en underskrift
Det `sgu` lige meget hvem
bar` butikken er i drift
 
Der er muzak til alle ører
Der er en duft af romantik
Reklamen den forfører
Med psykologisk salgsteknik
 
Superlands undersåtter…..
 
Og de overdiscede modeller
Viser modens sidste skrig
Mens en computerstemme fortæller
Der er billig margarine i dag
 
De rullende trapper ruller
Det hele virker så lokkende let
Friturestegte frikadeller
Blir` serveret som dagens ret
 
Superlands undersåtter……
 
Chokpriserne fænger
Selv dækningsløse check
Kasseapparaterne ringer
Det` så det grænser til panik
 
Det er ikke behovet er styrer
Dette sanseløse jag
Det` reklamen der manipulerer
Og former sine velfærdsvrag

Inden I dig selv

 
Nu sidder du her tilbage
Efter endnu en konfrontation
Med dine følelser klemt inde
I en uløst aggression
Du var hård g kold
I dit rollespil
Men dine ord og din handling
Brænder nu som ild
Inden i dig selv
 
Du er en mand du er stærk og du ha hår på brystet
Det er dig der bestemmer altid dig der har ret
Du er en mand du har magt og kan aldrig blive rystet
Dine følelser er spærret inde din facade er hård som granit
 
Løgnen er dit våben
Illusionen er dit mål
Du er aldrig fri og åben
Du forskanser dig bag din skal
Du forsvarer din position
Som den betydningsfulde person
Mens de gode kræfter
Går i forfald
Inden i dig selv
 
Men når du lider nederlag
Og du erkender for dig selv
At det er løgn og selvbedrag
Dit totale rollespil
Så er det psykisk vold
Når du ikke vil
Smide masken
Og erkende hvad der sker
Inden i dig selv
 
Det sitrer under huden
Det brænder i dig som ild
Det presser mod facaden
Dit indre jeg vil ud af sig selv

Mørket har sænket sig
 
Mørket har sænket sig over villavejen
Stormen har lagt sig vejen er blank af regn
Folk har lukket døren til deres hus
I vandpytternes spejl blinker månens gule lys
 
Natten r mørk og der er stille nu
Lysene er slukket folk er gået til ro
ud af tusmørket skinner der dog et enkelt lys
En lampe er tændt i  Nielsens hus
 
Sorte skyer komer drivende fra vest
Nattens sol glider bort
Vinden tuder det trækker op til blæst
Natten bli`r  truende sort
 
Nattehimlen flænses af gigantiske lyn
På jorden brænder en ild
Det har ulmet læge men nu raser en orkan
Mørkets kræfter er på spil



 Smid masken

Hvorfor ser du altid den anden vej
Når mine øjne rammer dig
Er du bange for at miste din position
Er du bae for frihed uden kaution
Jeg behøver ingen løgne og hykleri
Jeg forlanger kun et alibi
På hvorfor du spiller et maskespil
Der gør at jeg aldrig tror du er dig selv
 
Smid masken  smid masken  gør dig fri
Smid masken og luk op for det du har indeni
Smid masken  smid masken bli` dig selv
Smid masken du har ikke noget at bruge den til
 
Jeg kan se på dit anstrengte tandpastasmil
At du forsøger at holde den høje profil
Men i dine øjnes flakkende skær
Ka` jeg se at masken er ved at krakkeler`
Tvivler du på din egen værdi
Er du plaget af en form for skizofreni
Er du ude på sammenbrudets rand
Så ta` dog nu og gør noget ved det mand

Vi kan bygge en verden sammen
 
Er din verden sunket sammen
Føler du dig helt kørt ned
Klamrer du dig til drømmen
For at undgå din virk`lighed
Har du opgivet kampen
For et nyt og bedre liv
Er det nu du må sprænge rammen
Og finde et nyt perspektiv
 
Vi ka` bygge en verden samen
Vi ka` skabe en blivende værdi
Når vi kender lidt mer til hinanden
Ikke bare udenpå men indeni
 
Er du gået dine egne veje
For at opnå magt og position
Har du kun levet for at eje
Og for at dyrke din egen person
Har du lukket dig inde
Og været hård og stejl
Er det nu du må erkende
Dine egne fejl
 
Vi farer vildt i labyrinter
Ender tit på sidespor
Støder mod mange kanter
Og får så mange dybe sår
Men vi ka` støtte hinanden
Ved at gi` lidt mere af os selv
Vi ka` bane vejen sammen
Og nå et fælles mål